Wudū’ – mindre rituel afvaskning

[NB: I transskriberede arabiske ord står "j" for "dj" lyden. Vokaler med ^ over sig (altså ā-ī-ū) angiver lange vokaler. Følgende er en beskrivelse af wudū' (rituel afvaskning) ifølge Shāfi'ī retsskolen]

De obligatoriske dele i wudū’ (arkān al-wudū’) er:

a. At have intention (niyya) om at udføre wudū’, når man begynder at vaske ansigtet.
b. At vaske ansigtet (fra hårgrænsen til hagen i højden og fra øre til øre i bredden).
c. At vaske armene inklusive albuerne.
d. At gøre masah over en del af hovedbunden, dvs. at stryge en våd hånd hen over den.
e. At vaske fødderne inklusive ankel-knoglerne én gang.
f. At gøre alt dette i ovennævnte rækkefølge.

Det som er opfordret (sunna) i wudū’ er:

1. At begynde med basmala (at sige “Bismillāhi-r-Rahmāni-r-Rahīm).
2. At vaske sine hænder, før de puttes i vandbeholderen.
3. At skylle munden og næsen tre gange. Man tager noget vand i munden med sin hånd og snuser det overskydende vand op i næsen og ud igen. Dette gøres tre gange.
4. At stryge over hele hovedbunden (under udførelsen af pkt. d).
5. At vaske ørene indeni og udenpå med nyt vand tre gange og så ørekanalerne med lillefingrene med mere nyt vand tre gange.
6. At gøre området under de to øjenbryn våde, under vaskningen af ansigtet.
7. At flette fingrene (vådte mellem dem) når de vaskes og at gøre det samme mellem tæerne (med venstre hånds lillefinger, begyndende med højre fod).
8. At vådte sit skæg, hvis det er tæt, ved at kæmme det nede fra med våde fingre.
9. At begynde med højre (når man vasker armene og fødderne).
10. At vaske/stryge hver del tre gange (det obligatoriske er minimum én gang, men det er sunna at gøre det tre gange).
11. At vaske de nævnte kropsdele én efter én uden pause (selvom en pause ikke gør wudū’en ugyldig).

Omformuleret og forkortet efter afsnittet om wudū’ i “al-Maqāsid” af Imām al-Nawawī.

Oversat af Sa’īd Bak.