Vand – dets regler og definitioner

Med Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige

I den islamiske juridiske tradition deler man vand i tre typer:

1. Ṭahῡr, rensende vand: rent og rensende – altså kan i henhold til islamisk juridisk praksis fjerne rituelle og fysiske urenheder.
2. Ṭāher, rent vand: rent, men ikke rensende
3. Najis, urent vand: hverken rent eller rensende

Det er ikke muligt at løfte rituelle urenheder eller fjerne fysiske urenheder undtagen med vand fra den første kategori, rensende vand.  Det rensende vand er vand fra naturen og kan inddeles i to grupper afhængig af kilde:

1. Vand som kommer fra himlen
   1. Regn
   2. Sne
   3. Hagl
2. Vand som kommer fra jorden
   1. Havvand
   2. Floder
   3. Vand fra brønde, grundvand
   4. Søvand mv.

Rensende vand:

Vand, som kommer fra naturen uændret og uberørt opfattes som værende rensende vand. Vandet fra naturen er rensende, uanset om det er saltvand eller ferskvand, og uanset om det har en farve, lugt eller smag. Så længe, det blot opfylder betingelserne om, at det kommer fra naturen, og stadig er i sit naturlig tilstand, vil det opfattes som rensende vand uanset kvalitet.

Hvis vi antager, at vand i sin naturlige form er rent og rensende, så kan det ændre karakter, således at det skifter fra rensende vand og bliver enten til rent eller endda urent afhængig af den ændring, der opstår. F.eks. kan der tilføres det rensende vand et stof, som opløses i vandet, og dermed ændre dets karakter, at det nu enten bliver til rent vand (i modsætning til før rensende vand) eller urent vand.

Fig. 1: Vandtyper

Som ses i fig. 1 kan det rensende vand ændre karakter, således at det enten mister den rensende kvalitet eller bliver urent.

Fra rensende vand til rent vand gennem en ændring af vandets karakter:

Hvis man for eksempel hælder saft i en kande vand, således at det nu ikke længere kan betragtes som vand, men saftevand, vil (safte)vandet nu stadig være rent, men ikke længere rensende. Det vil sige, at det ikke længere er muligt at lave wuḍū eller ghusl eller fjerne fysiske urenheder med det vand, som nu er blevet til saftevand. Saftevand er blot et eksempel, men det kunne også være the, kaffe, Saffron mv. Altså alt, som er rent i henhold til islamiske juridiske principper, og som kan opløses, ligger inden for denne kategori og kan dermed ændre rensende vand til rent vand.  Ændringen i vandet kan være i smag, farve og/eller lugt. Ændringen skal dog være så kraftig, at vandet ikke længere kaldes for vand – men for eksempel saftevand, the, kaffe, suppe mv.

Fra rensende vand til rent vand efter brug:

Er vandet mindre end 216 liter. og noget af det anvendes til at løfte en rituel urenhed eller til at fjerne fysiske urenheder, må det derefter ikke genbruges. Bemærk at sunna handlinger i wuḍū eller ghusl ikke løfter rituelle urenheder i sig selv, derfor er det tilladt at genbruge vand, som man bruger til sunna handlinger, såsom anden og tredje vask i wuḍū eller fredagens ghusl.

Fra rensende vand til urent vand:

Er vandet mindre end 216 liter, og det kommer i berøring med en substans eller væske, som er urent, vil vandet blive urent, således at det ikke længere betragtes som hverken rensende eller rent. Den mindste kontakt (medmindre det urene er så lidt, at det ikke kan ses med det gennemsnitlige øje) her vil ændre vandet fra rent til urent, selv om der ikke kommer en ændring i vandets karakter.

Er vandet lig 216 liter og derover, vil det ikke blive urent blot ved berøring af det urene stof/væske. For at vand lig 216 liter eller derover skal karakteres som værende urent, kræver det, at kontakten med det urene fører til en ændring af vandets karakter, såsom dets farve, lugt eller smag.

Undtagelser – rensende vand på trods af kontakt og evt. ændring:

Hvis der opstår kontakt mellem vandet og noget andet, som er enten umuligt eller meget besværligt at undgå, vil man stadig opfatte vandet for værende rent og rensende på trods af kontakten. For eksempel vil der ofte falde støv, blade fra træerne, alger, små insekter (uden silende blod) mv. i vandet, som er mere eller mindre umuligt at undgå. Desuden kan det ikke undgås at vand fra rør og vandhaner kommer i kontakt med rust, kalk mv., derfor vil dette ikke skade eller ændre det rensende vand.

Reference
Bushra al-Karīm bi-Sharḥ Masā’il at-Talīm af Shaykh Sa’īd bin Muḥammad ba-’Ali ba-’Ishn al-Ḥaḍramī

af Abū Jibrīl al-Shāfi’ī @ 2011