Siwāk – den islamiske etikette omkring tandrens

 Med Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige

Siwāk er en betegnelse for en gren eller lignende, der anvendes til at rense tænderne med og fjerne evt. misfarvninger af tænderne eller en ubehagelig lugt. Det er anbefalet, mustaḥabb, at anvende siwāk til enhver tid. Eneste undtagelse er når man faster hvor det i shāfi’ī retsskolen er forhadt, makrūh, at bruge siwāk det tidspunkt hvor dhuhr, middags bønnen, går ind, kaldet al-zawāl.

Det er stærkt anbefalet, sunna mu’akkada, at anvende siwāk i forbindelse med bestemte handlinger eller i bestemte situationer:

• Før hver ṣalāh – bøn
• Med wudū’- rituel afvaskning
• Inden læsning af religiøse bøger såsom Koranen, ḥadīth beretninger, dhikr ihukommelse og indenfor andre religiøse discipliner
• Når ens tænder begynder at blive gule
• Når man kommer hjem
• Inden man går i seng
• Når man står op
• Eller blot når der er gået lang tid, og man føler, at mundens tilstand har ændret sig

Det er som nævnt makrūh at anvende siwāk for den fastende efter zawāl, fordi det siges, at det vil være med til at fjerne den lugt, som hos Allah, den Ophøjede, er mere behagelig end duften af moskus.

Udførelse af denne mustaḥabb handling, dvs. brugen af siwāk, kan udføres med en hver grov ting, som er ṭāḥir, ren, undtagen ens egen finger, fordi fingeren er del af personen, og kan derfor ikke betragtes som en siwāk.

Det bedste at bruge er dog:

• en gren fra al-arāk, sennepstræ (lat. salvadora persica)
• derefter en gren fra et palmetræ
• derefter en gren fra et oliventræ
• derefter enhver anden ting som er duftende
• derefter enhver anden ting som ingen duft har – herunder vil en tandbørste af plastik eller stykke stof være inkluderet.

Det er mustaḥabb at holde på siwāk med højre hånd med tommelfingeren og lillefingeren under den mens de tre øvrige finger er over. Det er ligeledes mustaḥbab at rense tænderne ved at bevæge den fra side til side, startende med højre side, i vandrette bevægelser for både det indvendige og det udvendige af tænderne. Det er dog mustaḥabb at rense tungen ved at bevæge den op og ned i lodrette bevægelser.

Anvendelsen af siwāk er en tilbedelse i sig selv, derfor er det vigtigt at man husker at frembringe intentionen om at udføre en mustahabb handling.

Reference
Bushra al-Karīm bi-Sharḥ Masā’il at-Talīm af Shaykh Sa’īd bin Muḥammad ba-’Ali ba-’Ishn al-Ḥaḍramī

af Abū Jibrīl al-Shāfi’ī @ 2011