Al ṣalāh – betingelser og søjler

Med Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige

 Al ṣalāh

 Al ṣalāh er i det arabiske sprog defineret som du’ā (en verbal bøn). I den islamiske tradition er al ṣalāh defineret som specifikke ord og handlinger, der begynder med al takbīr og intentionen; og ender med al taslīm.

 Al ṣalāh er personlig obligatorisk for personer, som opfylder følgende betingelser:

• Personen er muslim
• Personen er bāligh (i pubertet)
• Personen er ’āqil (moralsk ansvarlig)
• Personen er tāhir (ren)

Opfylder man de fire betingelser bliver al ṣalāh personlig obligatorisk for en, hvilket vil sige, at man skal udføre de fem obligatoriske ṣalawāt dagligt.

Beskrivelsen af Al ṣalāh  her vil kun bestå af en gennemgang af :

• De forudgående betingelser for en gyldig ṣalāh
• Arkān al ṣalāh

 De forudgående betingelser for en gyldig salāh

1. Tiden for den respektive salāh skal være gået ind. Det betyder, at man f.eks. ikke må bede salāt al ẓuhr før dens tid er gået ind.
2. Ens ’awra skal være dækket. Mandens ´awra i salāt er alt, hvad der er mellem hans navle og knæ. Kvindens ’awra i salāt er hele hendes krop undtaget ansigt og hænder. Kravet til ens beklædning er, at det som minimum skal dække hudens farve.
3. Man skal være fri for najāsah, dvs. krop og beklædning skal være rene og frie fra najāsah (urenheder)
4. Man skal være rituelt ren, dvs. have udført wudū´ eller evt. ghusl
5. Man skal stå i retning mod al qiblah. Dette gælder både for den rejsende og den fastboende i den obligatoriske salāh.

Arkān al ṣalāh

Arkān al ṣalāh er søjlerne i selve udførelsen af salāh. Hvis man forsømmer en af dem, vil ens salāh være ugyldig.

Arkān al salāh er tretten:

1. Al niyyah – intentionen og dens placering er hjertet, mens det er sunnah at udtrykke intentionen verbalt. Intentionen skal som minimum frembringes ved takbīrat al ihrām. For f.eks. en ẓuhr bøn skal ordlyden som minimum indeholde følgende: uṣallī farḍa al ẓuhr (jeg beder den obligatoriske middagsbøn).
2. Takbīrat al iḥrām – at sige verbalt Allāhu akbar så højt, at vedkommende kan høre sig selv, i en oprejst stående stilling i ṣalāt al farḍ.
3. Al qiyām – at stå oprejst i salāt al fard. Det er tilladt at sidde ned i salāt al nawāfil (frivillige bønner), men det siger sig selv, at belønning for bønnen i en oprejst stilling er mere for den, som ingen gyldig grund har.
4. Ṣūrat al-fātiḥah – at læse sūrat al-fātiḥah med al bismillāh, uanset om man er imām, ma´mūm (en person som beder bag en imām) eller munfarid (en person som beder alene).
5. Al rukū’ – at bøje overkroppen frem, således at håndfladerne kan nå ens knæ. Det er en betingelse, at man forbliver i positionen uden at bevæge sig i minimum et øjeblik.
6. Al i’tidāl – at rejse sig op fra rukū’. Det er også her en betingelse, at man forbliver oprejst uden at bevæge sig i minimum et øjeblik.
7. Al sujūd to gange – at gå i prostration. ved at lade 7 dele hvile på jorden/gulvet. De syv dele er panden, de to håndflader, de to knæ, og det bagerste af tæerne på begge fødder. Panden skal være udækket. Og det er også en betingelse her, at man forbliver i positionen et øjeblik uden at bevæge sig.
8. Al julūs bayna al sajdatayn – at sætte sig med ret ryg mellem de to prostrationer og hvile i positionen uden bevægelse i minimum i øjeblik
9. Al qu’ūd – at sætte sig med ret ryg i sidste rak’a.
10.  Al tashahud – at sige verbalt følgende er det mest ideale: al tahiyyātu al mubārakāt, al ṣalawātu al ṭayyibātu lillāh, al salāmu ’alayka ayyuhā al nabiyu wa raḥmatu Allāhi wa barakātuh, al salāmu ’alaynā wa ’alā ’ibādi Allahi al ṣāliḥīn, ash-hadu an la ilāha il-la Allah, wa ash-hadu an-na Muḥammadan rasūlu Allāh.
11.  Al-ṣalātu ’alā al nabiy – at sende velsignelse over profeten ved at sige verbalt følgende som minimum: Allāhumma ṣalli ’alā Muhammad. Al salāt al ibrāhimiyah er sunnah og ikke rukn – hvilket vil sige, at ens salāt stadig vil være gyldig, selvom man ikke fremsiger al salāt al ibrahimiyah.
12. Al-salām – at sige verbalt som det sidste: al salāmu ’alaykum. Det er rukn at sige dette en gang, men det er sunnah at sige det to gange og at tilføje begge gangene: wa raḥmatu Allah.
13.  Al tartīb – at udføre alle de ovennævnte 12 arkān i den rækkefølge, som de er nævnt uden at ændre på rækkefølgen

Reference:

Nīl al rajā´ bi sharḥ Safinat al najāt

Nur al-Mishkhāt

Af Abū Jibrīl @ 2011