Shāfi’ī retsskolens historiske udvikling
Dette er en kort gennemgang af de forskellige perioder i Shāfi’ī retsskolens historiske udvikling.
1. Retsskolens grundlæggelse
Denne periode sluttede med Imām al-Shāfi’īs død, Allāhs nåde være over ham. Han efterlod sig flere bøger, bl.a. Kitāb al-Umm [Kildebogen].
2. Retsskolens udbredelse
Hans elever og ledsagere spredte retsskolens lære, og blandt de mest kendte bøger fra denne tidlige periode hører Mukhtasar al-Imām al-Muzanī [Imām al-Muzanīs kompendium].
3. Kodificering af spørgsmål relateret til retslæren og fordybning i forskellige spørgsmål
Her forgrenes retsskolen i to, irakerne og khurasanerne.
Til irakerne hører Abū Ḥamid al-Isfara’inī, al-Mawardī, Abū al-Ṭayyib al-Tabarī, al-Mahāmilī, Sulaymān al-Rāzī m.fl.
Til khurasanerne hører al-Qaffāl den mindre, Abū Bakr al-Marwazī, Abū Hamid al-Juwaynī, al-Furānī, al-Qādī Husayn, Abū ’Alī al-Sinjī, al-Mas’ūdī m.fl.
4. Eftersyn af retsskolen
Dette udførte de to imāmer, Imām al-Rāfi’ī og Imām al-Nawawī. Imām al-Rāfi’ī skrev bla. al-Muharrar, al-Sharh al-Kabīr [Den store kommentar] og al-Sharh al-Saghīr [Den mindre kommentar]. De to sidstnævnte værker er kommentar til Imām al-Ghazālīs al-Wajīz [Synopsen]. Imām al- Nawawī skrev bla. Minhāj al-Tālibīn [Søgernes vej], al-Majmu’ Sharh Muhadh-dhab al-Shirāzī og Rawdat al- Tālibīn [Søgernes gårdhave]. I disse bøger granskes de forskellige standpunkter og beviser for disse.
Imām al-Rāfi’ī og Imām al-Nawawīs rolle i Shāfi’ī retsskolen var at granske og revurdere de forskellige standpunkter, som fandtes blandt tidligere Shāfi’ī lærde, for at derigennem befæste Shāfi’ī retsskolens dominerende standpunker i de forskellige spørgsmål. På grund af deres høje position kaldes de ofte for ”de to shaykher” i Shāfi’ī retsskolens bøger.
5. Etableringen
De store lærde Ibn Hajar al-Haytamī og al-Shams al-Ramlī diskuterede sådanne spørgsmål som ovenstående som ikke var blevet taget op af al-Rāfi’ī eller al-Nawawī. De mest pålidelige bøger i Shāfi’ī retsskolen er Ibn Hajar Tuhfat al-Muhtāj og al-Ramlīs Nihāyat al-Muhtāj, som begge er kommentarer til al-Nawawīs al-Minhāj.
Shāfi’ī retsskolens dominerende standpunkter er det som al-Rāfi’ī og al-Nawawī er enige om. Hvis de er uenige om standpunkterne er det al-Nawawīs standpunkt, der anses som værende den dominerende. I de spørgsmål, som ikke nævnes af al-Rāfi’ī eller al-Nawawī, er det dominerende standpunkt det som al-Ramlī og Ibn Hajar er enige om. Hvis de har forskellige standpunkter, anses retsskolen for at have to dominerende standpunkter.
[c: De fleste fra al-Jazīra al-’Arabīyya (Den Arabiske Halvø) læner sig op af Ibn Hajar og de fleste fra al-Sham (Levanten eller Stor-Syrien, dvs. Palæstina, Jordan, Syrien osv.) og Miṣr (Ægypten) læner sig op af Imām al-Ramlī]
Referencer
’Umdat al-Sālik – Ibn Naqīb al-Misrī (oversat til engelsk som Reliance of the Traveller af Nuh Ha Mim Keller)
The Content of Character – Hamza Yusuf
Al-Taqrirat al-Sadiada fi al-Masa’il al-Mufida – Zayn Ibn Ibrahim Ibn Zayn Ibn Sumayt. Tarim: Dar al-’Ilm wa al-Da’wa 1423/2003
Af Shaykh ‘Abdul Wāhid Shākir
Dansk oversættelse © Carim El Husseini 2008
Kilde: http://www.svenskmuslim.se/forum/viewtopic.php?t=1843
